Når man søger på Google, dukker der to slags resultater op: Organiske og betalte. Begge dele er værdifulde trafikkilder, når det kommer til inbound marketing. Men hvad er bedst for din virksomhed – organisk trafik vs betalt trafik?
Da Google klart er den foretrukne søgemaskine – med hele 81% af markedet, hvad angår søgning over mobil/tablet – tager vi i dette blogindlæg udgangspunkt i søgning på Google.
Både organiske og betalte søgeresultater kan skabe trafik på din hjemmeside. De to metoder er bedre kendt som “search engine optimization” (SEO) og “search engine marketing” (SEM).
Organisk trafik
Organisk trafik lyder måske som noget levende og ret ubegribeligt, men det er det heldigvis ikke. Organisk trafik henviser til den trafik, man naturligt tilegner sin hjemmeside gennem søgemaskinerne.
Når man søger på Google, dukker der en masse resultater op. De øverste er ofte annoncer, hvilket der også står i beskrivelsen, men resten er alle sammen organiske resultater.
Hvis en besøgende finder og klikker sig ind på din hjemmeside gennem søgning på Google – og det ikke er en annonce – vil det forekomme som organisk trafik. For at styrke denne trafik er det vigtigt at arbejde med SEO.
Når man sammenligner organisk trafik med betalt trafik, er organisk trafik (SEO) ofte betragtet som den mest værdifulde metode i inbound marketing. Det får du årsagerne til herunder:
- Det bærer frugt i lang tid
- Er man først på side 1, får man op imod 92% af al søgetrafik
- 33% af alle klik går til det første resultat på Google
Da det netop er en langtidssigtet online marketingsmetode, kan det tage op til et halvt år, før man begynder at kunne se en forskel.
I de seneste 10 år er det gradvist blevet sværere og sværere at rangere godt på Google, da det er blevet meget normalt at arbejde med SEO. Dermed kræver det længere tid og større indsats at få en god placering på Google.
Du kan få 5 gode råd til SEO her.
Betalt trafik/annoncer
Betalte søgninger er de søgninger, som virksomheder har betalt sig til for at være synlige på toppen blandt resultaterne på Google. Disse betalte søgninger er altså annoncer, men som oftest lægger folk ikke mærke til det, når de klikker sig ind. De ser nemlig ret naturlige ud og falder ind med resten af søgeresultaterne.
Betalte søgninger er i de seneste år blevet meget populære, da organisk søgning i stigende grad bliver mere konkurrencepræget.
Forskellen er således, at hellere end at vente på at SEO bygger sig op og giver målbare resultater, kan man med betalt trafik opnå synlighed med det samme gennem annoncer i toppen af Google-søgningerne ved at bruge Google AdWords.
Hvad er bedst?
Spørger man “hvad virker egentlig bedst?” – Organisk trafik vs betalt trafik – er svaret lidt blandet.
På den ene side er betalte søgninger det bedste bud, hvis man er ude efter hurtige resultater. Søger du derimod det mest økonomiske og effektive på længere sigt, er organiske søgninger den rette vej. Eksempelvis er sæsonprægede services oftest mere interessante lige nu og her. Dermed vil Google AdWords give de bedste resultater.
Generelt vil det bedste dog være en blanding af organiske og betalte placeringer. Hvis man er til stede begge steder, vil chancen for at få klik forhøjes. Har man to placeringer i søgeresultaterne – en organisk og en betalt – stiger ens trafik ofte enormt.
Du kan læse mere om forskellen på organiske og betalte søgninger – og mere konkret forskellen på SEO og Google AdWords her.
Mangler du hjælp til SEO eller SEM? Hos mediePlan kan vi optimere din hjemmeside, så den let kan findes på Google.