Negative søgeord i Google Ads

Af marts 27, 2019 No Comments

Ved at benytte negative søgeord i dine Google Ads, kan du ekskludere søgeord – som ikke er relevante for dine kampagner. Ydermere kan du sætte større fokus på dine udvalgte søgeord og dermed forbedre din målretning, så dine annoncer bliver fremvist til de rette brugere.

Sådan bruger du negative søgeord

For at opnå en mere målrette kampagne – er det vigtigt, at vide hvad du ikke ønsker at blive fundet på. Når du udvælger negative søgeord til dine Google Ads kampagner – er det en idé at undersøge de søgetermer, som der minder om dine udvalgte søgeord. Dine negative ord skal begrænse folk, der søger efter et helt andet produkt.

Her er et eksempel. Lad os sige, at du har en tøjbutik hvor du handler med de nyeste designermærker. Her vil det være en fordel at tilføje negative søgeord fra dine søgetermer – såsom f.eks. “genbrugstøj” eller “brugt tøj”. Ved at fravælge søgeord vil du undgå irrelevante kliks fra besøgende, der leder efter varer – som din butik ikke tilbyder.

Negative søgeordstyper

Når du arbejder med søgekampagner kan du benytte tre forskellige søgeordsmatchtyper. Her er der bredt match, eksakt match eller sætningsmatch. Dog skal det nævnes, at disse søgeord ikke fungerer på samme måde – som de positive søgeord. Forskellen på de negative – og positive søgeord er at, du selv skal tilføje:

  • Synonymer
  • Flertalsformer
  • Entalsformer
  • Stavefejl

3 huskeregler

Her er der 3 huskeregler til dig – der arbejder med negative søgeord.

  • Hvis du benytter for mange negative søgeord, vil dine annoncer muligvis ikke ramme alle de mulige kunder. Derfor skal du altid vælge dine negative søgeord med omhu.
  • Selvom du har negative søgeord tilknyttet dine annoncer – vil de muligvis stadig dukke op ved søgninger eller sider, som indeholder søgetermer der er tæt på dine udvalgte søgeord.
  • Annoncerne bliver muligvis vist, når folk søger i en sætning på længere end 10 ord og dit negative søgeord er f.eks. ord nummer 11. Hvis dit negative søgeord f.eks. er “billig” – kan dine annoncer fremvises når nogen søger på: “Rengøringsfirma på Fyn som tilbyder rengøring tæt på Odense Centrum billigt”. Idet at dit negative søgeord er ord nr. 11 – kan annoncen muligvis ses. Dog vil dine annoncer ikke blive vist hvis folk søger: “Rengøringsfirma på Fyn som tilbyder rengøring tæt på Odense billigt”, da dit negative søgeord er nr. 10 ord i sætningen.