Der er rigtig mange virksomheder der sender nyhedsbreve ud jævnligt. Men hvorfor skal man egentlig sende nyhedsbreve ud til sine kunder? Det vil vi prøve at svare på i dette blogindlæg, og forhåbentlig hjælpe dig med at blive klogere på hvorfor din virksomhed skal sende nyhedsbreve ud til jeres kunder.
Hold dine kunder opdaterede og skab en loyalitet hos kunderne
Når du har et samarbejde med en kunde, er det vigtigt at pleje kunderelationen. En god måde at gøre det på, er ved at holde kunderne opdaterede på nyheder og tilbud, så de føler sig set og hørt, ved at de modtager disse nyheder og tilbud inden andre gør. På den måde kan det være med til at skabe en stærk kunderelation, samt give kunden en god oplevelse med din virksomhed.
Det er en stor fordel for din virksomhed at have loyale kunder. Ved at sende nyhedsbreve ud til dine kunder, er der stort potentiale for at dine kunder bliver loyale, og ønsker at fortsætte samarbejdet. Det er derfor vigtigt at du nøje overvejer hvad der står i dine nyhedsbreve. Det skal ikke være en uoriginal tekst som kunden højst sandsynligt også får tilsendt af flere andre virksomheder. Det skal skille sig ud, og være noget dine kunder kan se er skrevet til til dem, og ikke bare er en uoriginal tekst.
Hvor ofte skal man sende nyhedsbrev ud?
Det er vigtigt at sende nyhedsbreve ud med et jævnt mellemrum. På den måde ved modtageren, hvornår vedkommende kan forvente at høre fra dig. Dog er det vigtigt ikke at sende nyhedsbreve ud for ofte, da det hurtigt kan blive for meget for modtageren. Derfor vurderes der at en gang om måneden tilpas ofte at sende nyhedsbreve ud til dine kunder.
Hvordan sender jeg nyhedsbreve ud på en effektiv måde?
Der findes flere programmer, du kan benytte til at sende nyhedsbreve ud. Det er en god ide at bruge et program der er designet til at sende nyhedsbreve ud, frem for selv at gøre det manuelt. Her kan du nemlig lave en skabelon til nyhedsbreve, og sætte kodestykker ind, så navnet på hver enkelt kunde automatisk bliver sat ind, når mailen sendes ud til hver enkelt kunde. Nogle af disse programmer koster penge, men du kan sagtens finde nogle billige alternativer, der fungerer fint og effektivt. Prisen på disse kan variere enormt meget, alt efter hvor mange kunder du har, hvad dit nyhedsbrev skal kunne og afhængig af hvilket program du vælger at benytte.
Skal vi hjælpe dig?
Hos mediePlan Fyn tilbyder vi at sende nyhedsbreve ud for din virksomhed. Her vil der blive udarbejdet en skræddersyet skabelon til din virksomhed – det eneste du skal gøre, er at opdatere teksten hver måned, så klarer vi resten. Skal vi hjælpe dig? Kontakt os uforpligtende og lad os tage en snak!