Hvorfor Digital Markedsføring?

by | 14. Mar. 2018 | Google Adwords, Google Analytics, SEO, Sociale Medier

Du husker sikkert, at aviserne og dagbladene var fyldt med annoncer fra diverse virksomheder. Det er de stadig – men flere og flere virksomheder har valgt at gå over til digitale annoncer og digital markedsføring. Det bedste ved digital markedsføring er, at du får målbart data på de mennesker, som dine annoncer rammer. Du ved nøjagtigt, hvor din målgruppe kommer fra, hvilken enhed de interagerer fra, hvilket tidsrum de ser din annonce i og meget mere.

Digital markedsføring har de seneste år været i vækst, og det kommer ikke som en overraskelse, at mere end 80% af alle køb starter online.

Hvordan?

Digital markedsføring kan være en jungle at rejse gennem. Der er mange platforme og metoder, og der findes mange forskellige værktøjer at benytte. Du kan spørge dig selv – “hvad er den bedste måde at gøre det på?”. Dette er vores bud på, hvad du skal gøre:

  1. SEO

    SEO eller søgemaskineoptimering er en løsning, hvor du optimerer din website og fokuserer på at forbedre din placering på f.eks. Google. Derudover er målet også at skabe større trafik til din side. SEO er en langsigtet investering. Det tager tid at få resultater fra Google, men det virker. Vi anbefaler, at man benytter SEO i minimum 12 måneder for at få et godt resultat.

  2. Google AdWords-annoncering

    Google AdWords får dine annoncer i toppen af Google hurtigt. Dette kan skabe hurtig trafik til din website. Ligesom med SEO, udvælger du søgeord – som du ønsker at blive fundet på.
    Google AdWords fungerer som en budkrig mellem dig og dine konkurrenter. Dén, som byder højest, får den bedste placering på Google. Vi vil altid anbefale, at man får sat en Google AdWords-kampagne op af en professionel – idet det kræver erfaring i programmet. Derudover skal dine annoncer optimeres og holdes øje med – så det ikke resulterer i, at dine annoncer går over gevind.

  3. Google Analytics

    Ved hjælp af værktøjet Google Analytics har du mulighed for at spore dit websites besøgende. Dette program giver dig indsigt i den online aktivitet, der er på din side. Du kan spore de besøgendes handlinger på siden, indsamle data om dem, se hvor længe de er på siden og meget mere. Derudover kan du se om dine besøgende kommer fra en organisk søgning, såsom SEO, eller om de kommer fra en betalt søgning, som Google AdWords.

  4. Sociale medier-annonceringer

    Du kender dem som f.eks. “Sponsoreret” indhold på din Facebooks eller Instagrams startside. Annonceringer på de sociale medier giver dig kendskab til din målgruppe. Ved hjælp af annoncer på de sociale medier kan du skabe trafik til dine profiler eller til dit website. Du har endda også mulighed for at fange nye kunder med dine annoncer – som måske ikke kender til dit brand. 

Du tænker måske “hvad får jeg ud af det?” – ja, det er et godt spørgsmål. Den største gave, som du får ved at benytte digital markedsføring, er DATA.

Ved at benytte de ovenstående redskaber indsamler du nemlig en masse data omkring dine kunder, både nuværende- såvel som nye kunder.