Google Search Console er et gratis værktøj, der giver dig et overblik over din hjemmesides SEO. Det kan blandt andet bruges til at se, hvor mange der besøger din hjemmeside og hvor de klikker sig ind fra. Du kan også se, hvilke sider på dit website, der er mest populære, få hjælp til at løse problemer samt få fremhævet din side i Googles søgeresultater. I dette blogindlæg gennemgås blot nogle af alle de ting, som Google Search Console kan hjælpe dig med.

Søgeordsanalyse

Du kan ved hjælp af Google Search Console – der er forbundet med Google Analytics – optimere dit indhold ved at lave en søgeordsanalyse. I Google-værktøjet kan du se, hvilke søgefraser, der leder folk til din hjemmeside. Ved at kende til disse søgeord og sætninger kan du lettere arbejde med at målrette dit indhold. Du kan analysere på de eksponeringer dit website opnår samt klik og placering i søgninger på Google.

Du kan se de søgeord, der de seneste 16 måneder har givet dig mest trafik. På den måde kan man se, hvis der er udsving afhængigt af årstider eller lignende.

Når du har styr på, hvilke søgeord, der er relevante for dig at arbejde med, kan du begynde at optimere din SEO. Det kan du bl.a. gøre ved at følge disse 10 tips til bedre SEO.

Notifikationer fra Google Search Console

Du kan få notifikationer over mail, når Google opdager problemer på dit website eller har svært ved at indeksere det. På den måde kan du hurtigt se, hvordan dit website bliver påvirket samt hvordan, du kan løse problemerne. Efterfølgende kan du give Google besked om, at du har løst problemerne for igen at rangere højt i søgeresultater.

Opdag, hvordan Google læser dine sider

Med Google Search Console kan du se, hvordan Google ser dine sider. Oplysninger om crawl, indeksering og visninger. Med denne viden kan du lettere tilpasse din side, så den opnår kommer højt op i søgeresultater.

Få forslag til optimering

Med Google-værktøjet får du forslag til forbedring af din hjemmeside. Du kan bl.a. overvåge dine strukturerede data, teste din sides mobil-venlighed samt teste dine AMP-sider.