Når du klikker ind på en ny hjemmeside, har du sikkert rigtig mange gange oplevet at blive bedt om at acceptere cookies. Men hvad er cookies, og hvad bliver de brugt til? Cookies er tekstfiler, der har til formål at indsamle informationer om dig. Disse informationer kan både bruges til at gøre din brugeroplevelse bedre og til at målrette reklamer til dig.
Hvad er Cookies?
Cookies er små tekstfiler, der bliver gemt på din computer, tablet eller smartphone, første gang du besøger en hjemmeside. Det overordnede formål med cookies er at indsamle informationer om dig og din færden på hjemmesiden. Disse informationer kan både bruges til at forbedre din brugeroplevelse på hjemmesiden og til at målrette kampagner til dig.
Førstepartscookies
Førstepartscookies kaldes også for personaliserede cookies. Disse cookies er dem, der skal forbedre din brugeroplevelse på en hjemmeside. Hvis du f.eks. har læst mange artikler eller set mange videoer om et bestemt emne på hjemmesiden, vil hjemmesiden foreslå dig flere artikler eller videoer om det samme emne.
En hjemmeside kan også huske dine loginoplysninger samt dine bankoplysninger, hvis du tillader det. Dvs. når du klikker ind på hjemmesiden igen, kan dit brugernavn og din adgangskode allerede være angivet, så du ikke selv behøver skrive dem. Du skal altså blot trykke enter for at komme videre ind på hjemmesiden.
Har du købt noget på hjemmesiden tidligere, kan dine kreditkortoplysninger også gemmes, så de ligesom dine loginoplysninger også allerede vil være angivet.
Tredjepartscookies
Tredjepartscookies kaldes også for marketingscookies. Formålet med disse cookies er at målrette kampagner til dig. De oplysninger, som en hjemmeside har indsamlet om dig, kan sendes videre til virksomheder, som her betegnes som tredjepart. Ud fra dine oplysninger vil virksomheden målrette annoncer til netop dig.
Hvis du f.eks. har søgt efter tasker på forskellige hjemmesider, vil du ofte opleve, at du bliver mødt med reklamer for tasker rundt omkring på nettet. Du vil typisk møde tredjepartscookies gennem:
Dine muligheder
Cookies er dog ikke noget, virksomheder og hjemmesider kan benytte lige meget hvad. Ifølge GDPR, EU’s persondataforordning, har du ret til at få slettet alle de oplysninger, virksomheder har om dig, hvis du beder om det. Du har også ret til at få at vide, hvad de indsamlede informationer om dig bliver brugt til. Har du foretaget dig et online køb, kan du også frabede dig fremadrettet at modtage reklamer fra den virksomhed, som du har foretaget købet hos.