Som virksomhed er det vigtigt at have styr på krav til billedstørrelser på Facebook, så dine billeder altid ser flotte og professionelle ud. Der er forskel på, hvilke størrelser profilbillede, coverbillede, annonce-billeder osv skal have. I dette blogindlæg får du derfor en guide til og et overblik over de optimale billedstørrelser på Facebook.
Billedstørrelser på Facebook – oversigt
- Billedstørrelserne er angivet i pixel (px) – og står som bredde x højde
- Der er ingen begrænsning for opløsningen af billedet
- Billedformatet skal være jpg eller png
Billeder af høj kvalitet
For at få de bedste resultater bør du tage hensyn til disse billedstørrelser på både Facebook og Instagram – og ramme dem så præcist som muligt. Et billede kan nærmest altid gøres mindre, men det kan blive sløret, hvis man prøver at forstørre det. Derfor bør du ændre billedstørrelsen i et billedredigeringsprogram inden du uploader det.
En anden fordel ved at følge guiden til billedstørrelser på Facebook er, at der er forskel på, hvordan et billede vises på en computer og en mobil. Men hvis du følger retningslinjerne, så vil Facebook automatisk tilpasse billedet til skærmen, det vises på.
Pas på tekst på annoncebilleder
En anden ting, der er utrolig vigtig at være opmærksom på, er retningslinjer for tekst på annoncebilleder. Teksten på et billede må nemlig højst fylde 20 procent af billedet – ellers straffer Facebook dig ved. Det betyder, at din annonce kommer til at koste mere, vises mindre og i nogle tilfælde slet ikke vises.
Hvordan undgår du det? Du bør skrive så lidt tekst som muligt på dine billeder og helst slet ikke noget. Ønsker du alligevel at have tekst på dit billede, kan du gøre den så lille som muligt og køre det igennem Facebooks værktøj til kontrol af billedtekst for at se, hvordan Facebook vil tage imod det.
Du kan læse mere om annoncering på Facebook, Facebooks konkurrenceregler og meget mere på vores blog.